Merle Baeré fik i 2016 hjælp til et udlandsophold - fra Merle har vi modtaget følgende tak.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære Østsjællands Andelsvaskeris Fond
 
Som tak for økonomisk støtte til mit ophold på Columbia University i New York, kommer her en lille afrapportering fra opholdet.

Mit semester på universitetet tog sin begyndelse i starten af september. De første mange dage gik med at dulme overvældelsen ved at træde ind gennem porten på Broadway og ind til synet af storslåede bygninger, hvor personligheder som Barack Obama, Paul Auster, Frederico Garcia Lorca og Allen Ginsberg har gået.

Columbia University blev grundlagt i 1754 som Kings’ College. Det er dermed det ældste universitet i New York og det femte ældste i USA (det ældste er Harvard). Efter den amerikanske revolution genåbnede universitetet med det nye navn Columbia i 1784 og har heddet det lige siden. Når man træder ind gennem de to store porte på Broadway, kommer man ind til universitetets centrum.

På højre side ligger Low Library, den ældste bygning på stedet (fra 1930) og til venstre Butler Library, der blev bygget, fordi Low ikke længere havde nok plads. Rummet mellem de to biblioteker blev bygget med reference til det græske amfiteater og bruges i dag som mødested for de fleste studerende eller som passage for de mange newyorkere, der skrår ind igennem universitet som en del af hverdagsrutinen.

 

I løbet af den første uge blev vi introduceret for universitetet, vores medstuderende og det væld af fag, der var tilgængeligt på de forskellige fakulteter.

Da jeg havde besluttet mig for at tage fag på universitetets kandidat i Global History faldt mine valg på følgende tre kurser: Sovjetunionen og Rusland 1953-2015, Det Moderne Mellemøstens Historie og Sortehavets Historie.

Mine studier på semesteret har dermed fokuseret på international historie med fokus på regionerne Mellemøsten og Rusland. Fagene tog mig på en rejse ind i verdener, jeg har besøgt dele af, men aldrig har forstået eller set på den måde før. I Mellemøstens historie blev jeg undervist af professor Rashid Khalidi, som har modtaget et væld af hæderspriser og var en stor del af Barack Obamas første valgkampagne. I det kursus berørte vi Det Osmanniske Rige, dets opbygning og kollaps, og hvordan briterne og franskmændene med Mandatsystemet efter Første Verdenskrig delte Mellemøsten op i de lande, vi kender i dag. Herunder berørte vi naturligvis også Israel-Palæstina konflikten, som er direkte affødt af Mandatsystemet, ligesom vi endte med at berøre Mellemøstens rolle under den Kolde Krig og dermed også forholdet til USA.

Kurset om Sovjetunionens kollaps handlede dels om, hvordan vi bevægede og fra en bipolar til en unipolar verdensorden, om hvorfor kollapset skete; om det var uundgåeligt eller om man bør anskue det mindre anakronistisk. Men det handlede også i høj grad om identitet og kulturhistorie.

Jeg afsluttede derfor med en større opgave om russisk identitet i 1990erne ved at se på to af de største russiske filmskaberes værker; Nikita Mikhalkovs ”Brændt af Solen” og Aleksei Balabanovs Bror. Det viste et fragmenteret identitetsbillede i søgningen efter en filmskaberes værker; Nikita Mikhalkovs ”Brændt af Solen” og Aleksei Balabanovs Bror. Det viste et fragmenteret identitetsbillede i søgningen efter en faderfigur, som for længst havde svigtet og forladt dem. Her menes naturligvis Josef Stalin. I kurset om Sortehavets historie smeltede de to andre kurser sammen og behandlede blandt andet de mange krige mellem Tyrkiet og Rusland, der har stået på siden 1700-tallet. Undervejs berørte vi dele af Mellemøsten, hvor Tyrkiet var det klare fokus, men vi bevægede os også gennem Balkan-landene og til Georgien, Kaukasus og Rusland.

Vigtigere endnu åbnede kurset op for en ny og mere tematisk måde at forstå historiefaget på, som ikke begrænsede sig til landegrænser, men så havet som et koncept, som en lup til at forstå en større regions historie. Kurserne smeltede fint sammen med mine interesser og mit arbejde som journalist.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I oktober fik jeg efter stort forarbejde et interview med den tyrkiske, nobelprisvindende forfatter Orhan Pamuk, da han var i New York og i forvejen har stor tilknytning til Columbia. Pamuk har siden slutningen af 1990erne arbejdet som underviser på stedet. Jeg talte med ham om den politiske situation i Tyrkiet efter det fejlslagne kup og om hans nyeste roman, der nærmest kan siges at være en encyklopædi over Tyrkiets historie. På den måde kunne jeg bruge meget af undervisningen fra Rashid Khalidis fag til at få en større indsigt i problemstillingen og mine spørgsmål blev mere relevante og præcise. (Artiklen kan læses her: http://atlasmag.dk/kultur/Bøger/den-sære-kærlighed)

 

De fleste dage er gået med at være på campus; enten til forelæsninger, undervisning på mindre hold (normalt var vi 12 på et hold) eller læse ugens store pensum. Selve det at finde en læseplads har ikke været svært, det svære har været at vælge.

Universitetet har 21 biblioteker bredt over campus. Går man på Butler er man garanteret lange åbningstider med store læsesale. Går man på Kent er der indendørs planter, en væg dedikeret til en glasmosaik af Jomfru Maria og flere niveauer med stole og borde. Vælger man Lehman er man garanteret, at de har alle bøger om udenrigspolitik. Og sådan fortsætter det.

 

Det er ikke for ingenting, at USA i folkemunde kaldes mulighedernes land. Gennem universitetet kunne jeg bruge mit studiekort som adgangsbillet til New Yorks væld af museer.

De fleste af mine søndage er derfor gået med at studere kunst på alt fra MOMA, PS1, the Frick og Whitney Museum of American Art til the Studio Museum in Harlem og små gallerier i Chelsea.

Et andet skelsættende pejlemærke har naturligvis være præsidentvalget, som jeg har fået lov at opleve på klods hold. Da jeg den 8. november fulgte med på en storskærm i Brooklyn, startede aftenen festligt men tog langsomt en mørkere drejning, hvor folk græd og gik slukørede hjem. Problematisk er det, at ikke flere har taget valget af Trump med som et seriøst udfald. Det har vi brugt mange timer på at diskutere på universitetet: med vores professorer, til debatarrangementer med journalister fra New York Times og i små diskussionsgrupper sat op af studieorganisationer.

Med en verden med Brexit, stigende højrepopulisme, Mellemøsten og Ruslands stadig stigende indflydelse på blandt andet krigen i Syrien, nationalstaten under pres (eller oprejsning, afhængigt af blikket der ser) og valget af Donald Trump, har jeg med opholdet på Columbia fået en større faglig robusthed til at forstå en stadig større og mere kompleks verden.

 

Min lyst til at arbejde som korrespondent er kun blevet større, det er min lyst til at lære endnu mere om global og international historie også.

Med den baggrundsviden føler jeg, at jeg er bedst klædt på til at være med til at formidle de store omvæltninger, vores verden konstant vil være i. Igen vil jeg sige en stor tak for, at I har været med til at muliggøre denne store oplevelse og rejse for mig. Det har betydet alverdens.

 

Bedste hilsner,

Merle Baeré